MIKAEL KYNEB

Mikaelkyneb.com ledes af kropsterapeut og tidligere professionel cykelrytter Mikael Kyneb. Mikael er født i 1972 og har arbejdet som selvstændig kropsterapeut de sidste 11 år og har dermed gennemført mere end 16.000 behandlinger.

Mikael Kyneb har gennem sit strukturerede og målrettede arbejde givet ledere og professionelle elitesportsfolk større selvindsigt. Det har ført til forbedret livskvalitet og god energi, der har skabt grobunden for bedre resultater i klienternes hverdag.

Mikael Kyneb, 1972, indehaver af NOR:house.

Mikael har arbejdet som selvstændig kropsterapeut siden 2001 og har behandlet mere end 16.000 klienter. Han har også givet erhvervsledere og professionelle elitesportsfolk større selvindsigt og dermed hjulpet dem til at skabe bedre resultater.

”Min mission med mit virke som kropsterapeut er at give mine klienter en større forståelse for at det fysiske og psykiske hænger sammen, så de bliver bedre til at navigere, når der er pres på og i stand til at mestre indre lederskab på et dybere plan. Det handler om, at vi som personer og individer bliver mere konkrete og skarpe på, hvad det er, vi vil med os selv.”

Mikael Kyneb har selv en baggrund som sportsudøver. Han har været cykelrytter i 19 år, hvoraf han var professionel i de fem.

”Undervejs lærte jeg betydningen af at passe på mig selv ikke bare fysisk men også psykisk. Gennem min karriere fik jeg blandt andet seks knæoperationer. Det satte en læringsproces i gang hos mig. Hvorfor skulle jeg gennemgå dette? Dengang forstod jeg ikke betydningen af koblingen mellem det fysiske og psykiske, men det var mødet med kropsterapeuten Ole Kaare Føli, som for alvor vækkede min interesse for sammenhænge i kroppen og for det hele menneske. Derefter var det for mig helt naturligt at bevæge mig ind på vejen til at blive alternativ behandler, nærmere bestemt kropsterapeut. Mottoet jeg har taget med mig på den vej er: “Der kommer det ud af dagen, som vi selv vælger at investere i den”.

Fra 2009 til 2011 var Mikael fast tilknyttet det danske – og et af verdens bedste – cykelhold Team Saxo Bank som kropsterapeut og medansvarlig for at gennemføre større ændringer indenfor kost og ernæring hos rytterne på holdet. Det var en fantastisk tid og meget lærerigt at arbejde med nogle af verdens absolut bedste cykelryttere som Alberto Contador, Matti Breschel, Chris Anker Sørensen, Andy Schleck, Frank Schleck, Fabian Cancellara, Michael Mørkøv og mange mange andre…

Mikael er desuden en af de to stiftere af den innovative, holistiske kropsterapeutiske uddannelse Body All Mind grundlagt i 2015 og med opstart i april 2016.