Grundtræning – centrering & balance

Psykisk velvære, forbedret immunforsvar, færre fysiske skavanker, en stærk og smidig krop samt bedre balance og nærvær i hverdagen er blot nogle af gevinsterne ved Body-sds grundtræning.

I grundtræningen kombineres flere af østens bevægelsesformer blandt andet yoga, tai chi og karate, ligesom der er øvelser kendt fra pilates og almindelig gymnastik. Men grundtræning er også sit helt eget. Her arbejder vi bevidst med at frigøre blokeringer i led og muskler og bruger åndedrættet aktivt og intenst i denne proces. Træningsformen er desuden sammensat, så den er udfordrende for alle og samtidig kan dyrkes af alle. Unge som ældre. Store som små. Trænede som utrænede.

Grundtræning kan være et ekstra redskab i forbindelse med Body All Mind behandlinger. Ofte vil det være et vigtigt supplement til for eksempel behandling af piskesmæld, stress og udbrændthed, til genoptræning efter skader eller i forbindelse med et udrensningsprogram. Træningen kan naturligvis også stå alene, ligesom den er et fantastisk supplement til andre træningsformer som for eksempel yoga, pilates, tai chi eller meditation.

Praktisk

Der trænes i løstsiddende tøj og bare tæer. Medbring eventuelt et tæppe til den afsluttende øvelse og et håndklæde hvis du sveder meget. Drik rigeligt med vand især efter træningen for at opretholde væskebalancen så du undgår hovedpine, svimmelhed og utilpashed. Undlad at spise 2 timer før træningen – eller spis blot lidt frugt inden træningen. Sidst men ikke mindst: Medbring lysten og modet til at lege og udfordre kroppen og ikke mindst dig selv!

Faste hold

Tirsdage kl. 17.30 – 19.00 på NOR: nordic health house, Hejrevej 30, 3. sal, 2400 København NV